Dialekte in unserer Region - regionens dialekter
Der Krug an der Wiedau · Kroen ved Vidåen · E krouf bai e Wiidou
www.vidaakro.dk
Kroen ved Vidåen er beliggende i nærheden af landsbyerne Rudbøl og Rosenkranz et eller andet sted nær den dansk-tyske grænse ved den slesvigske vestkyst. På en lille ø i grænseåen Vidå ligger den gamle kro midt i ingenmandsland. Spørgsmålet om kroen er dansk eller tysk, er kromanden Lorenz og hans kone Grethe fuldstændig ligeglade med. Det samme gælder for den overskuelige gruppe af kroens stamgæster. Gæsterne er hverken danske eller tyske, men nordfrisere og sønderjyder. Når bonden Jens, Pastor Pørksen, landsbylæreren Lars, kassedamen Ulla og de to ældre værtshuseksperter Pedsen og Doos filosoferer over alt mellem himmel og jord, så foregår det på alle 5 sprog som snakkes i marsken ved den slesvigske vestkyst. På Kroen ved Vidåen snakkes udover tysk og dansk især sønderjysk, frisisk og plattysk. Indvandrerne "Der Holsteiner" fra Holsten og kunstnerinden Charlotte Lund Gregersen fra København har det derfor ikke altid lige nemt ved at kommunikere og følge kommunikationen på kroen -- men det er ikke altid sprogenes skyld!
Der Krug an der Wiedau liegt irgendwo im Westen der Dörfer Rosenkranz und Ruttebüll an der Westküste des alten Herzogtums Schleswig an der dänisch-deutschen Grenze. Auf einer kleinen Insel inmitten des Grenzflüsschens Wiedau liegt der alte Krug mitten im Niemandsland, und keiner weiß so genau, zu welchem Land er eigentlich gehört. Dem knurrigen Gastwirt Lorenz und seiner altklugen Frau Grethe ist das auch völlig egal, genau so wie dem überschaubaren Kreis der Stammgäste. Sie sind nicht Dänen und Deutsche, sondern Friesen und Jüten. Und wenn Bauer Jens, Pastor Pörksen, der junge Dorfschullehrer Lars, Verkäuferin Ulla und die beiden urigen Tresenoriginale Pedsen und Doos sich so ihre eigenen Gedanken über die Welt machen, dann geschieht das in den fünf Sprachen, die in der Marsch der schleswigschen Westküste gesprochen werden. Im Krug an der Wiedau hört man neben Deutsch und Dänisch vor allem Südjütisch, Friesisch und etwas Plattdeutsch. Da haben es der zugewanderte "Holsteiner" und die junge, aus Kopenhagen stammende Künstlerin Charlotte Lund Gregersen nicht immer leicht, alles zu verstehen ... und verstanden zu werden -- aber das liegt eigentlich nicht an der Sprache!
E krouf bai e Wiidou lait irgendweer aw weestrie foon da biise toorpe Rubel än Rosenkranz bai e weestküst foont üülj hiirtuchduum Slaswik bai e dånsch-tjüsch gräns. Aw en latj ailönj made önj e gränsslüütj Wiidou lait e üülje krouf önjt niimenslönj. E frååge, tu wat for en stoot e krouf nü hiirt, as e twase krouer Lorenz än sin wüf Grethe såchetseelew. Jüst sü tånke e hoonful ståmgeeste foon e krouf. Ja san ai dånsch unti tjüsch, ouers frasche än sönerjüüske. Än wan jam böre Jens, prääster Pörksen, di junge schöljmäister Lars, e ferkuupster Ulla än da biise knastiie krouf-originaale Pedsen än Doos sü jare toochte am e wråål mååge, sü schait dåt önj åål fiiw spräke, wat önj e mjarsch bai e slaswiksch weestküst snååked wårde. Önj e krouf hiirt huum ai bloot dånsch än tjüsch, ouers for ålem sönerjüüsk, frasch än uk wat plåttjüsch. Deer hääwe dåt di tufleete „Holsteiner" än e jung kunstnerwüset Charlotte Lund Gregersen üt Kuupenhuuwen ai åltens lacht än ferstönj da oudere unti än wård ferstiinjen -- ouers dåt heet ai bloot wat ma e spräke tu douen.
www.vidaakro.dk
Kroen ved Vidåen er beliggende i nærheden af landsbyerne Rudbøl og Rosenkranz et eller andet sted nær den dansk-tyske grænse ved den slesvigske vestkyst. På en lille ø i grænseåen Vidå ligger den gamle kro midt i ingenmandsland. Spørgsmålet om kroen er dansk eller tysk, er kromanden Lorenz og hans kone Grethe fuldstændig ligeglade med. Det samme gælder for den overskuelige gruppe af kroens stamgæster. Gæsterne er hverken danske eller tyske, men nordfrisere og sønderjyder. Når bonden Jens, Pastor Pørksen, landsbylæreren Lars, kassedamen Ulla og de to ældre værtshuseksperter Pedsen og Doos filosoferer over alt mellem himmel og jord, så foregår det på alle 5 sprog som snakkes i marsken ved den slesvigske vestkyst. På Kroen ved Vidåen snakkes udover tysk og dansk især sønderjysk, frisisk og plattysk. Indvandrerne "Der Holsteiner" fra Holsten og kunstnerinden Charlotte Lund Gregersen fra København har det derfor ikke altid lige nemt ved at kommunikere og følge kommunikationen på kroen -- men det er ikke altid sprogenes skyld!
Der Krug an der Wiedau liegt irgendwo im Westen der Dörfer Rosenkranz und Ruttebüll an der Westküste des alten Herzogtums Schleswig an der dänisch-deutschen Grenze. Auf einer kleinen Insel inmitten des Grenzflüsschens Wiedau liegt der alte Krug mitten im Niemandsland, und keiner weiß so genau, zu welchem Land er eigentlich gehört. Dem knurrigen Gastwirt Lorenz und seiner altklugen Frau Grethe ist das auch völlig egal, genau so wie dem überschaubaren Kreis der Stammgäste. Sie sind nicht Dänen und Deutsche, sondern Friesen und Jüten. Und wenn Bauer Jens, Pastor Pörksen, der junge Dorfschullehrer Lars, Verkäuferin Ulla und die beiden urigen Tresenoriginale Pedsen und Doos sich so ihre eigenen Gedanken über die Welt machen, dann geschieht das in den fünf Sprachen, die in der Marsch der schleswigschen Westküste gesprochen werden. Im Krug an der Wiedau hört man neben Deutsch und Dänisch vor allem Südjütisch, Friesisch und etwas Plattdeutsch. Da haben es der zugewanderte "Holsteiner" und die junge, aus Kopenhagen stammende Künstlerin Charlotte Lund Gregersen nicht immer leicht, alles zu verstehen ... und verstanden zu werden -- aber das liegt eigentlich nicht an der Sprache!
E krouf bai e Wiidou lait irgendweer aw weestrie foon da biise toorpe Rubel än Rosenkranz bai e weestküst foont üülj hiirtuchduum Slaswik bai e dånsch-tjüsch gräns. Aw en latj ailönj made önj e gränsslüütj Wiidou lait e üülje krouf önjt niimenslönj. E frååge, tu wat for en stoot e krouf nü hiirt, as e twase krouer Lorenz än sin wüf Grethe såchetseelew. Jüst sü tånke e hoonful ståmgeeste foon e krouf. Ja san ai dånsch unti tjüsch, ouers frasche än sönerjüüske. Än wan jam böre Jens, prääster Pörksen, di junge schöljmäister Lars, e ferkuupster Ulla än da biise knastiie krouf-originaale Pedsen än Doos sü jare toochte am e wråål mååge, sü schait dåt önj åål fiiw spräke, wat önj e mjarsch bai e slaswiksch weestküst snååked wårde. Önj e krouf hiirt huum ai bloot dånsch än tjüsch, ouers for ålem sönerjüüsk, frasch än uk wat plåttjüsch. Deer hääwe dåt di tufleete „Holsteiner" än e jung kunstnerwüset Charlotte Lund Gregersen üt Kuupenhuuwen ai åltens lacht än ferstönj da oudere unti än wård ferstiinjen -- ouers dåt heet ai bloot wat ma e spräke tu douen.
F18Sarah - 1. Sep, 22:23
